Dato: 18.04.2025
Den Europæiske Centralbank (ECB) har torsdag sænket sin rente med en kvart procentpoint til 2,25%. Fra den 23. april 2025 vil renten på indlånsprogrammet samt hovedrefinansierings- og marginallåneprogrammet blive sænket til henholdsvis 2,25 %, 2,40 % og 2,65 %.
Styringsrenten og dens Indvirkning på Markedet
Styringsrenten er en central faktor for de pengepolitiske beslutninger truffet af centralbanker, herunder Den Europæiske Centralbank (ECB) og Nationalbanken. Denne rente repræsenterer de kortsigtede lånevilkår, som banker kan benytte til at låne penge fra centralbanken, typisk på dag-til-dag eller ugebasis. Ændringer i styringsrenten har en betydelig indflydelse på det finansielle system, idet de påvirker de rentevilkår, som banker tilbyder deres kunder. Dog bør det bemærkes, at langvarige lånerenter, såsom dem, der tilbydes gennem realkreditlån, i højere grad determineres af udbud og efterspørgsel på markedet.
Samlet set er styringsrenten en nøglekomponent i den økonomiske politik, der påvirker kortsigtede låneomkostninger, mens langvarige renter er mere følsomme over for markedets dynamik og de risici, som investorerne vurderer i forbindelse med deres investeringer.
Kan tariffer føre til deflation i Europa?
Når det gælder inflationen, tyder udsigten til en afmatning i økonomisk vækst samt faldende energiomkostninger på, at prispresset kan svækkes, hvilket bringer inflationen tilbage til Det Europæiske Centralbanks mål på 2 %. I marts var inflationen i euroområdet (HICP) 2,2 % på årsbasis, hvilket er et fald fra 2,3 % i februar. Dette indikerer, at priserne stadig stiger, men i et langsommere tempo. Basisinflationen, som ikke inkluderer volatile faktorer som energi og fødevarer, er faldet til 2,4 %, det laveste niveau siden begyndelsen af 2022. Den årlige inflation inden for servicesektoren er samtidig faldet fra 3,7 % i februar til 3,4 %, hvilket er det laveste niveau i næsten tre år.
Selvom tarifferne øger omkostningerne ved import, forudser økonomer, at den handelskrig, som præsident Trump har indført, kan få deflationære effekter i euroområdet, selv hvis EU indfører modforanstaltninger.
En af årsagerne hertil er, at økonomisk usikkerhed kan føre til tilbageholdenhed i forbruget, samtidig med at der er udsigt til, at handel vil blive omdirigeret fra andre lande. For eksempel pålægges kinesiske varer, der sendes til USA, nu toldsatser på 145 %. Dette betyder, at mange producenter vil søge efter alternative markeder. Hvis euroområdet modtager et overskud af omdirigerede varer, vil udbuddet stige i forhold til efterspørgslen, hvilket vil resultere i faldende priser.
Derudover har euroen i øjeblikket styrket sin position over for dollaren, hvilket gør importen billigere for europæerne. Tidligere på ugen nåede den fælles europæiske valuta et treårigt højdepunkt, da investorerne begynder at tvivle på dollaraftalens stabilitet.
I en erklæring fra ECB hedder det: “Désinflationprocessen er i fuld gang. Inflationen udvikler sig dog stadig i overensstemmelse med vores medarbejderes forventninger, idet den underliggende inflation faldt i marts.” Økonomien i euroområdet viser en vis modstandsdygtighed over for globale chok, men vækstperspektiverne er blevet forværret på grund af stigende handelskonflikter. Den øgede usikkerhed vil sandsynligvis mindske tilliden blandt husholdninger og virksomheder, og negativ markedsreaktion samt volatilitet i forbindelse med handelsstridigheder kan have en strammede effekt på finansieringsbetingelserne, vurderer ECB.
Handelskonflikter har indflydelse på økonomisk vækst. Bankens beslutning kommer på et tidspunkt, hvor den handelsmæssige spænding, udløst af USA’s tarifpolitik, udgør en større risiko for væksten i euroområdet end frygt for inflation.
I begyndelsen af året gav Tysklands godkendelse af en historisk udgiftspakke nye perspektiver for EU. Men nu bliver håbet om en genopretning af eurozonen overskygget af truslen om en handelskrig. Donald Trump har indført en 10-procent skat på EU’s eksport til USA og har truet med at hæve satsen til 20 %. Udsigten til en global handelskrig har rystet aktiemarkederne og påvirket investorernes stemning negativt. Desuden har den skabt usikkerhed blandt forbrugerne, hvilket har fået dem til at tilbageholde deres opsparinger.
Udover den grundlæggende afgift på 10 % har Donald Trump indført en tarif på 25 % på alle aluminiums- og stålprodukter, der importeres til USA, samt en afgift på 25 % på biler.
I lyset af de geopolitiske risici forventer økonomer fra ING, at eurozonens økonomiske vækst vil være udsat for stagnation i andet og tredje kvartal af indeværende år, hvilket resulterer i en årlig stigning i BNP på kun 0,5 % (til sammenligning var dette tal 0,9 % sidste år). “På baggrund af den planlagte budgetudvidelse fra Tyskland er der stadig en sandsynlighed for, at situationen forbedres i 2026. Dog har vi, på grund af et svækket overgangseffekt, også nedjusteret vækstprognosen for næste år til 1,1 %, fra tidligere 1,4 %,” udtalte Peter Vanden Houte, cheføkonom hos Euronews. Han tilføjede, at usikkerheden omkring præsident Trumps ændrede handelspolitik fortsat gør prognoserne uforudsigelige.
Danish 