Der er alvorlig bekymring i Viborg og i Randers over udledningen af både regn- og spildevand i kommunens vandløb. Per Simonsen, byrådskandidat i Randers for Danmarks Demokraterne (DD), advarer nu om, at manglende rensekapacitet og utilstrækkelig planlægning kan føre til forurening af både Nørreåen og Gudenåen – og at myndighedernes oplysninger ikke stemmer overens med virkeligheden.
“Vi taler ikke om enkelte tilfælde – vi taler om systematisk udledning af urenset spildevand og regnvand direkte i vores åer,” siger han.
Spildevand overbelaster systemet
Ifølge Per Simonsen er det først og fremmest spildevandet – altså det, vi mennesker skyller ud fra vores husholdninger, virksomheder og institutioner som Viborg Sygehus – der udgør den største forureningskilde. Problemet opstår, når kloaksystemet ikke har kapacitet til at håndtere de store mængder under kraftig regn.
“Vi taler om alt fra p-piller og slankemidler til euforiserende stoffer og hormonforstyrrende kemikalier. Det meste bliver ikke effektivt renset og udledes direkte i vandmiljøet. Det har konsekvenser for fisk, dyreliv og mennesker,” advarer han og tilføjer med et glimt i øjet: “Fiskene har måske ikke hovedpine – men de bliver lidt skæve. Når systemet bliver overbelastet, sker der overløb – og det betyder, at urenset spildevand havner direkte i vandløbene. Det gælder også ved Bruunshåb Renseanlæg, som slet ikke er gearet til at håndtere de mængder,” forklarer han.
Han henviser til dokumentation fra både Viborg og Randers Kommuner, som ifølge ham viser et langt højere antal overløb og en mere omfattende forurening end officielt meldt ud.
Regnvandet renses ikke
Samtidig understreger Per Simonsen, at regnvand – som i den nye to-strengs kloakering ledes separat og direkte ud i vandløb – ikke renses overhovedet. Og selv om det ikke indeholder spildevandets medicinrester og kemikalier, er det langt fra rent.
“Regnvand samler mikroplast, gummirester fra bildæk, olie, dyreafføring, cigaretskod, urin og alt det, vi mennesker efterlader på veje og fortove. Det bliver ikke renset – det bliver ledt direkte i åen,” siger han og understreger, at også det bidrager til forringet vandkvalitet.
Uenighed om de officielle tal
Viborg Kommune og forsyningsselskabet EnergiViborg har tidligere udmeldt, at den nye kloakeringsløsning kun vil medføre 5–8 overløb om året. Men Per Simonsen betvivler tallene og henviser til dokumentation, der viser langt flere tilfælde.
“Jeg har dokumentation, som viser, at de officielle udmeldinger ikke holder. Triatleter, der trænede i åen, blev syge – og det er blevet forsøgt nedtonet med udmeldinger om, at vandet kun var forurenet ’seks timer en gang imellem’. Det er ikke godt nok,” fastslår han.
Han fremhæver samtidig, at planerne om at etablere et havnebad i Randers kan være direkte sundhedsfarlige, hvis der ikke skabes fuld gennemsigtighed om vandkvaliteten.
Opråb om gennemsigtighed og handling
Per Simonsen mener, at der mangler gennemsigtighed i kommunikationen fra myndighederne – både hvad angår overløbsfrekvens og indholdet af det vand, der ledes ud i naturen. Han efterlyser ærlig oplysning til borgerne og politisk vilje til at tage problemet alvorligt.
“Borgerne har krav på at vide, hvad der ender i deres vandløb. Det er ikke godt nok, at man pakker alvorlige miljøproblemer ind i tekniske termer og glatte pressemeddelelser.”
Han opfordrer samtidig til, at man genovervejer, hvordan både regnvand og spildevand håndteres – teknisk og politisk – så forurening reduceres, og det lokale økosystem beskyttes.
Et bredere ansvar
Per V. Simonsens kritik er ikke rettet mod én enkelt aktør, men mod hele beslutningskæden. Han understreger, at det ikke blot er et spørgsmål om kloaksystemer og overløbsbrønde – men om et samfundsmæssigt ansvar.
“Vi har et fælles ansvar for at sikre rent vand og et sundt miljø – ikke bare for os, men for kommende generationer. Det kræver, at vi tør se problemerne i øjnene og handle på dem.”
Danish 