Randers C: Fredag aften, den 5 september.
Et beboelseskvarter i Randers C blev natten til lørdag ramt af dramatik, da en mand bevæbnet med en økse knuste flere ruder og glasdøre i området.
Ifølge vidner råbte manden gentagne gange “Kom ud og åbn nu den dør”, mens han slog løs på vinduer og døre i en opgang.
Han ødelagde blandt andet en hoveddør og flere glaspartier, der tilhørte lejligheden, hvor ekskæresten, som manden var jaloux på, boede. Ifølge kilder i området skulle han også have forvoldt skade på dele af den lejlighed, hvor den mand boede, som han rettede sin jalousi mod.
Politiet blev hurtigt tilkaldt, og manden blev kort efter anholdt uden yderligere dramatik. Kvinden blev evakueret fra lejligheden sammen med sit barn.
Østjyllands Politi oplyser, at ingen personer kom fysisk til skade under episoden, men flere beboere er chokerede over hændelsen.
Manden vil nu blive sigtet for hærværk og trusler. Politiet undersøger sagen nærmere.