Odense Kommune vil om en uge gennemføre en tvangsfjernelse af en 10-årig dreng. Moren, Mirjam, samt byrådskandidat Jacob Uglebjerg, stiller sig stærkt kritiske over for beslutningen. Sagen har udviklet sig til et belastende forløb for både mor og barn.
Mor søger hjælp – ender i en tvangsfjernelsessag
For tre år siden henvendte Mirjam sig til Odense Kommune for at få støtte til sin søn, Eigil. I stedet for den hjælp, hun håbede på, vurderer kommunen nu, at drengen er følelsesmæssigt belastet som følge af forholdene i hjemmet, og at Mirjam ikke i tilstrækkelig grad formår at varetage hans behov. På den baggrund har kommunen truffet afgørelse om at gennemføre en tvangsfjernelse.
Afgørelsen møder skarp modstand fra Mirjam, der afviser kommunens vurdering. Hun fortæller, at hendes dreng har brug for tryghed, som han får hjemme hos hende. Desuden fortæller hun, at forløbet har haft alvorlige konsekvenser for hendes helbred, og at både hun og sønnen har været påvirket af stress gennem længere tid.
Strid om skolens rolle
Ifølge Mirjam har kommunen pålagt hende at sikre, at drengen møder i skole, selv om han efter hendes opfattelse ikke følte sig tryg i det miljø. Hun mener, at manglende forståelse for sønnens trivsel har forværret situationen.
Byrådskandidat kritiserer kommunens vurdering
Jacob Uglebjerg, der er byrådskandidat og har gennemgået sagen sammen med en socialrådgiver, vurderer, at der ikke er grundlag for at fjerne drengen fra hjemmet. Han opfordrer kommunen til at genoverveje beslutningen.
“Efter min gennemgang af sagen er det min klare opfattelse, at en tvangsfjernelse ikke er den rette løsning,” siger Jacob Uglebjerg.
Afgørelse om en uge
Odense Kommune planlægger at effektuere tvangsfjernelsen om præcis en uge. Mirjam frygter konsekvenserne for sin søn og håber fortsat på, at beslutningen kan ændres, inden den når at træde i kraft.
Stævning mod kommunen: “Socialrådgivere bruges til opgaver, de ikke er uddannet til”
Parallelt med sagen har Uglebjerg stævnet Odense Kommune for en praksis, som han mener er udbredt på tværs af flere forvaltninger: at socialrådgivere foretager vurderinger, der efter hans opfattelse kræver psykologfaglig, lægefaglig eller anden specialiseret ekspertise.
Jacob Uglebjerg understreger, at sagen ikke er rettet mod socialrådgivere som faggruppe, men mod den måde, kommunen har placeret ansvaret i systemet. Han mener, at socialrådgivere i Odense bliver brugt som både børnesagkyndige og sundhedsfaglige vurderingspersoner, selvom de ikke har faglig baggrund til disse opgaver.
Socialrådgiveruddannelsen er en 3,5-årig professionsbachelor i socialforvaltning, hvor kerneopgaven er at koordinere indsatser og sørge for, at de rigtige fagpersoner bliver inddraget. Ifølge Uglebjerg er det netop ikke socialrådgiverens rolle selv at foretage helbredsvurderinger, psykologiske vurderinger eller faglige beskrivelser af handicap.
“En socialrådgiver skal være den, der skaber overblik – ikke den, der skal træffe sundhedsfaglige konklusioner. At lade socialrådgivere stå alene med de opgaver er som at forvente, at en bilforhandler også kan reparere motoren, bare fordi han kender bilmodellerne,” skriver han.
Børneområdet: Underretninger og anbringelser uden faglig specialviden
Ifølge Uglebjerg bliver socialrådgivere i Børn- og Ungeforvaltningen brugt til centrale vurderinger af børns trivsel og forældres evne til at drage omsorg – selv i sager, hvor afgørelsen kan føre til anbringelse eller tvangsfjernelse.
Han peger på, at socialrådgivere bl.a.:
- modtager og vurderer underretninger om børn
- gennemfører børnesamtaler
- observerer samspil mellem børn og forældre
- beskriver børns mentale trivsel og forældres forældreevne
- konkluderer på barnets udvikling uden psykologfaglig udredning
Disse funktioner indgår ofte direkte i kommunens indstilling til Børn- og Ungeudvalget og kan ifølge ham være afgørende for, om et barn tvangsfjernes.
“De beskrivelser, socialrådgiveren laver, går videre som fakta til kommunens udvalg, Familieretshuset og domstolene – uden at de nødvendige specialister har været inde over,” skriver han.
Han mener, at dette både kan føre til fejlagtige anbringelser og til situationer, hvor børn, der reelt har brug for hjælp, ikke får den.
Skolevægring og mistrivsel: Børn får ikke udredning i tide
Uglebjerg beskriver også problemer i sager om skolevægring og børns mistrivsel. Ifølge ham foretager kommunen vurderinger på baggrund af socialfaglige indtryk og samtaler, men ikke egentlige psykologiske udredninger.
Han hævder, at:
- børn går i måneder eller år uden en reel faglig afklaring
- mistrivsel vokser, før der visiteres til psykiatrien
- manglende specialviden betyder, at problemer ikke opdages i tide
“Det går ud over børnene, og det øger presset på psykiatrien, fordi sagerne først ender der, når problemerne er vokset sig store,” skriver han.
Handicapområdet: Vurderinger uden specialviden
I Ældre- og Handicapforvaltningen retter Uglebjerg kritikken mod socialrådgivernes rolle i vurderingen af børn og voksne med fysiske eller psykiske handicap.
Ifølge ham sker det ofte uden specialister med viden om autismespektrumforstyrrelser, ADHD, sjældne diagnoser eller fysisk-motoriske handicap er inddraget.
“Beskrivelserne afgør, hvor meget hjælp borgeren får. Når de ikke er fagligt præcise, får borgere enten for lidt støtte eller et afslag,” skriver han.
Han mener, at mange familier oplever at skulle “kæmpe i årevis” for at få den hjælp, deres barn eller familiemedlem reelt har brug for.
Voksne med psykiske vanskeligheder: “Administrative vurderinger i stedet for faglige”
På voksenområdet fremhæver Uglebjerg, at vurderinger af borgere med psykiske udfordringer ofte sker uden, at psykologer eller psykiatere er inddraget først. Han mener, at dette i nogle tilfælde fører til, at borgere mister støtteforanstaltninger, de har behov for.
“Når hjælpen vurderes ud fra et administrativt skøn i stedet for en sundhedsfaglig vurdering, mister mennesker støtte, de er afhængige af,” skriver han.
Ældreområdet: Hjælp tildeles uden sundhedsfaglige vurderinger
Ifølge Uglebjerg sker der også fejl i vurderingen af ældre borgeres behov for praktisk hjælp og pleje. Han beskriver, at socialrådgivere træffer afgørelser om personlig pleje, rengøring og støtte uden en forudgående sundhedsfaglig vurdering.
“Konsekvensen er, at ældre får for lidt hjælp, mister livskvalitet og i nogle tilfælde ender utrygge og isolerede,” skriver han.
En strukturel problemstilling – ikke et personangreb
Uglebjerg gentager flere steder, at kritikken ikke er rettet mod de socialrådgivere, der er ansat i Odense Kommune.
“Det her er ikke et angreb på socialrådgivere. Det er et opgør med en struktur, hvor man forventer, at de løser opgaver, de ikke er uddannet til,” understreger han.
Han beskriver en praksis, hvor fagpersoner som lærere, pædagoger, dagplejere, læger, psykologer og sygeplejersker ofte indsender underretninger baseret på faglig bekymring – men hvor vurderingen ender hos en socialrådgiver uden tilsvarende specialviden.
Politisk mål: Vil være rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen
Uglebjerg stiller op til kommunalvalget for bevægelsen Det starter i Odense. Han melder nu ud, at han går efter posten som rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen.
Han ønsker:
- større faglighed i sagsbehandlingen
- tydelig adskillelse mellem socialfaglige og sundhedsfaglige vurderinger
- at tidligere beslutninger, der måtte være truffet på et utilstrækkeligt grundlag, gennemgås
- at børn, der fejlaktigt er anbragt uden korrekt faglig vurdering, får mulighed for at komme hjem
“Der er familier, der har krav på at blive genforenet,” skriver han.
Byrådskandidat Jacob Uglebjerg afslutter sit opslag med en opfordring til politisk og administrativ selvransagelse.
“Med lov skal man land bygge – og med nysgerrighed skal man mennesker forstå.”
Han håber, at stævningen kan føre til en bredere debat om faglighed, retssikkerhed og forvaltningens ansvar i mødet med nogle af kommunens mest sårbare borgere.
Odense Kommune: Afventer svar
Dagens Fokus følger presseetik. Odense Kommune er blevet forelagt kritikken. Kommunens eventuelle kommentarer vil blive indarbejdet i artiklen, så snart de foreligger.
Danish 