Den danske økonomi bevæger sig ind i 2026 i et tempo, der bedst kan beskrives som stabilt og afdæmpet — men uden tegn på ubalance. En række internationale og nationale økonomiske institutioner tegner et billede af et Danmark, hvor inflationen falder, beskæftigelsen holder sig høj, og væksten lander i den moderate ende.
Ifølge European Commission forventes Danmark at fastholde en vækst omkring 2 procent i 2026, drevet af et skifte fra eksport til privat forbrug som primær vækstmotor. Kommissionen fremhæver samtidig, at inflationen ventes at forblive under to procent, understøttet af lavere energipriser og moderat lønstigningstakt.
Skrevet af Natalie Sørensen, 04.12.2025
Også Danmarks Nationalbank vurderer, at økonomien står stærkt — om end udsat for international usikkerhed. Banken forventer, at inflationen falder markant frem mod 2026, blandt andet som følge af afgiftsændringer på energi og en generel afmatning i prispresset. Nationalbanken beskriver desuden dansk økonomi som »velafbalanceret« og uden tegn på overophedning, hvilket indikerer, at både arbejdsmarked og efterspørgsel bevæger sig i et sundt spændingsfelt.
En tilsvarende vurdering kommer fra IMF, der i sin seneste gennemgang fremhæver Danmarks robuste offentlige finanser, lave gældsniveau og modstandsdygtighed over for internationale chok. IMF forudser dog en vis afdæmpning i væksten som følge af svagere global handel og konkurrencepres i centrale eksportsektorer.
Samtidig fortsætter arbejdsmarkedet med at udvikle sig solidt, og flere ældre forbliver længere i job, blandt andet på grund af bedre helbred, stærk efterspørgsel på arbejdskraft og politiske incitamenter. Det bidrager til at stabilisere arbejdsudbuddet i en periode, hvor mangel på kvalificeret arbejdskraft ellers kunne være en væksthæmmer.
Selvom de overordnede udsigter er positive, peger flere kilder dog på en række risici: global handelsuro, stigende geopolitisk spænding og usikkerhed om den fortsatte efterspørgsel efter dansk medicinalproduktion. Netop medicinalindustrien ventes fortsat at bidrage, men i mindre omfang end tidligere år, blandt andet som følge af øget konkurrence på markedet for vægttabsmedicin.
Fakta: Økonomien i 2026 – hvad forventer de vigtigste institutioner?
European Commission
- Forventer BNP-vækst omkring 2 % i 2026.
- Inflation forventes at ligge under 2 %.
- Privat forbrug bliver vigtigere drivkraft end eksport.
Danmarks Nationalbank
- Vurderer at inflationen falder markant mellem 2025 og 2026.
- Ser dansk økonomi som “velafbalanceret” uden overophedning.
- Peget på risiko fra svagere global handel.
IMF
- Fremhæver robuste offentlige finanser og stærk arbejdsmarkedsstruktur.
- Forventer moderat vækst og lav inflation i 2026.
- Advarer om global usikkerhed og pres på eksportsektorer.
Regeringens økonomiske udspil (seneste)
- Forventer lavere inflation i 2026 end i 2025.
- Ser fortsat betydelig, men aftagende, vækst fra medicinalindustrien.
- Forventning om fortsat lønvækst i den private sektor i stabilt tempo.
Arbejdsmarkedet står stærkt – men usikkerheder lurer under overfladen
Den stærke beskæftigelse er fortsat en af hjørnestenene i dansk økonomi. Ifølge både regeringen og Nationalbanken ventes arbejdsstyrken at vokse yderligere i 2026, blandt andet fordi flere ældre vælger at blive længere på arbejdsmarkedet. Det skyldes både økonomiske incitamenter og et generelt bedre helbred blandt seniorer.
Samtidig har den høje efterspørgsel på arbejdskraft gennem de seneste år gjort det lettere for erfarne medarbejdere at fastholde eller skifte job — en tendens, der har medvirket til at holde ledigheden på et historisk lavt niveau. Dog peger flere økonomiske analytikere på, at væksten i arbejdsudbuddet i høj grad skyldes én-off faktorer, og at tempoet kan flade ud i de kommende år.
Boligmarked med køligere, men stabil kurs
Efter kraftige stigninger i boligpriserne de senere år forventes markedet at bevæge sig i et mere afdæmpet spor i 2026. Selvom renterne fortsat ligger på et højere niveau end før inflationskrisen, har stabiliseringen i økonomien og den lave arbejdsløshed skabt tryghed blandt boligejere.
Økonomer understreger, at boligmarkedet ikke står foran et egentligt fald, men nærmere en normalisering. De relativt lave prisstigninger afspejler, at husholdningerne er blevet mere forsigtige, samtidig med at nybyggeriet fortsat er lavt. Det bidrager til at dæmpe risikoen for et brat prisfald.
Væsentlige risici i horisonten
På trods af de positive signaler står dansk økonomi over for en række udfordringer i 2026:
Global handelsuro:
Flere af Danmarks vigtigste eksportmarkeder befinder sig i økonomisk afmatning. Hvis efterspørgslen efter danske varer falder markant, vil det ramme industriproduktionen og dermed også beskæftigelsen.
Konkurrence i medicinalsektoren:
Medicin- og biotekindustrien har gennem flere år udgjort en stor del af væksten i dansk økonomi. Men internationale konkurrenter presser nu flere produktområder, særligt inden for vægttabsmedicin. En normalisering af sektoren kan betyde lavere eksportvækst end tidligere.
Geopolitisk spænding:
Konflikter og politisk uro i både Europa, Mellemøsten og dele af Asien har potentiale til at påvirke energipriser, forsyningskæder og investorernes tillid. Det kan bremse væksten hurtigere end forventet.
Danmarks økonomiske styrkeposition
Trods risiciene fremhæver både IMF, Nationalbanken og EU-Kommissionen, at Danmark står godt rustet. Den offentlige gæld er blandt de laveste i Europa, arbejdsmarkedet er stærkt, og husholdningerne er kommet igennem de seneste års inflationsudfordringer uden markante stød.
Økonomer vurderer derfor, at Danmark har bedre forudsætninger end mange andre lande for at håndtere eventuelle økonomiske tilbageslag i 2026. Landets høje tillid, stabile institutioner og finanspolitisk råderum giver regeringen mulighed for at reagere hurtigt, hvis uroen tager til.
Danish 