Tvangsanbringelser af børn er blandt de mest indgribende beslutninger, myndigheder kan træffe – og antallet af sager er steget markant de senere år. Bag statistikkerne står familier, der kæmper med både systemet og konsekvenserne af afgørelser, de ofte oplever som uforklarlige eller uretfærdige. Samtidig vokser debatten om, hvorvidt kommunerne handler for hurtigt, eller om indsatserne tværtimod ikke er tilstrækkelige. Midt i denne kamp om børns trivsel og familiers retssikkerhed rejser et centralt spørgsmål sig: Hvornår er en tvangsanbringelse nødvendig – og hvornår går systemet for langt?
Jacob Uglebjerg, som er formand og stifter af foreningen Det starter i Odense, stillede op som kandidat til Odense Byråd ved det netop afsluttede kommunalvalg for blandt andet at sætte fokus på børneområdet. Selv om han ikke blev valgt ind, fortsætter han arbejdet ved at bistå familier i sager, hvor de oplever, at deres børn er blevet tvangsanbragt på et forkert grundlag. Ifølge egne oplysninger sker bistanden gratis – også i den sag fra Odense, som Dagens Fokus tidligere har beskrevet, og hvor en mor nu har stævnet kommunen.
Flere familier henvender sig med deres sager
Uglebjerg oplyser, at han i forlængelse af kommunalvalget og sit arbejde i foreningen i stigende grad er blevet kontaktet af familier fra Odense, der oplever alvorlige problemer med kommunens håndtering af sager efter Barnets Lov. I en mail til Dagens Fokus beskriver han, at han, når han får kendskab til en sag, orienterer Ankestyrelsens Tilsyn, Folketingets Ombudsmand og andre relevante instanser for at sikre kendskab til de forhold, han mener peger på et mønster i Odense Kommunes sagsbehandling – og ikke blot enkeltstående fejl.
“Efter min opfattelse kan det kun være et spørgsmål om tid, før Ankestyrelsens Tilsyn og Folketingets Ombudsmand bliver nødt til at forholde sig konkret til det her,” skriver han.
Som det seneste eksempel nævner han et yngre par – ligeledes fra Odense – som for omkring tre måneder siden fik tvangsanbragt deres datter umiddelbart efter fødslen. Ifølge Uglebjerg er han i tæt samarbejde med parret og deres nærmeste familie i gang med at afsøge deres muligheder for at få datteren hjem, og han fortæller, at han også i denne sag har identificeret det, han betegner som graverende fejl i Odense Kommunes sagsbehandling.
I Danmark reguleres tvangsanbringelser af børn og unge uden for hjemmet af Barnets Lov. Før en sådan afgørelse kan træffes, skal kommunen gennemføre en børnefaglig undersøgelse og på et tilstrækkeligt og aktuelt oplyst grundlag dokumentere de konkrete forhold, der kan begrunde så indgribende et tiltag. Netop spørgsmålet om, hvorvidt det er sket i en konkret sag fra Odense, er nu omdrejningspunktet i en kommende retssag mod kommunen.
Mirjam stævner Odense Kommune
Den odenseanske civilingeniør Mirjam Kalør, mor til 10-årige Eigil, indgav fredag den 5. december 2025 en stævning mod Odense Kommune med krav om, at domstolene prøver lovligheden af en afgørelse fra Børn- og Ungeudvalget om at anbringe hendes søn uden for hjemmet. Ifølge Mirjam blev beslutningen truffet trods meldinger om trivsel i hjemmet, selv om der havde været udfordringer i skolen.
Familien fortæller, at Eigils mistrivsel i høj grad begyndte i skolen, og at tiden efter afgørelsen har været ekstremt belastende og psykisk nedbrydende for både mor og barn.
Stævningen er udarbejdet med bistand fra Jacob Uglebjerg, der ud over foreningsarbejdet er domsmand. Med stævningen ønsker Mirjam at få afklaret, om kommunens vurdering og beslutning levede op til de krav, der gælder ved tvangsanbringelse. Afgørelsen er nu indbragt for Retten i Odense med påstand om, at den er ulovlig og dermed ugyldig.
Forsøgte at forhindre mulig ulovlig afgørelse forud for mødet i Børn- og Ungeudvalget
Allerede inden mødet i Børn- og Ungeudvalget den 25. november forsøgte Uglebjerg forgæves at få de ansvarlige myndigheder til at reagere på det, han vurderede som alvorlige retlige og faglige problemer i grundlaget for indstillingen.
Den 21. november 2025 indgav han en anmeldelse til Fyns Politi vedrørende mulig ulovlig sagsbehandling i Odense Kommune og videresendte samtidig anmeldelsen til Ankestyrelsens Tilsyn med anmodning om en akut tilsynsmæssig vurdering.
Den 24. november 2025 rettede han henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med en konkret anmodning om ministeriel indgriben for at sikre, at der ikke blev truffet afgørelse på et potentielt ulovligt grundlag. Samme dag skrev han også direkte til medlemmerne af Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune – med kopi til borgmesteren, kommunens stadsdirektør, direktøren for Børn- og Ungeforvaltningen og kommunens juridiske chef – for at orientere den politiske og administrative topledelse om sine bekymringer og give dem mulighed for at reagere, inden sagen blev behandlet dagen efter.
På trods af disse henvendelser blev sagen behandlet den 25. november, og Børn- og Ungeudvalget traf afgørelse om anbringelse af Eigil uden for hjemmet for en periode på ét år.
Grundlovens § 63 bringes i spil
Stævningen er indgivet efter Grundlovens § 63, som giver borgere ret til at få prøvet forvaltningsafgørelser ved domstolene. I stævningen peges der blandt andet på en række væsentlige retlige mangler, herunder:
● mangelfuld partshøring
● ulovlige sundhedsfaglige vurderinger foretaget af socialrådgivere uden autorisation
● ulovlige psykologfaglige/diagnostiske vurderinger foretaget af socialrådgivere uden autorisation som psykologer
● et forældet og mangelfuldt faktisk grundlag
● manglende dokumenteret proportionalitet
Kritik af afgørelsens grundlag og kommunens praksis
Jacob Uglebjerg uddyber: “Privatpraktiserende socialrådgiver og næstformand i Det starter i Odense, Peter Svanholm, har – ligesom jeg – gennemgået alle dokumenter i den her sag med en tættekam, og vi vurderer begge, at afgørelsen fra Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune – ud over at være dybt indgribende – mildest talt er truffet på et mangelfuldt grundlag.
Vi har dog tillid til, at Retten i Odense vil kunne se de samme alvorlige problemer med afgørelsen, som vi ser, så Eigil hurtigst muligt kan blive genforenet med sin mor og resten af hans familie.”
Om den bredere praksis i Odense Kommune siger Peter Svanholm, der har mange års erfaring inden for bl.a. tvangsfjernelsesområdet:
“Jeg har længe forsøgt at gøre opmærksom på problemerne i de kommunale børnesager.
Gentagne fejl, manglende faglighed, ulovlige vurderinger og systemer, der fylder mere end børnene, er mere eller mindre blevet normalen i Odense Kommune, og sagen om Eigil er desværre ikke enkeltstående – men et strukturelt problem, der efter min vurdering er taget kraftigt til over de sidste 10 år.”
Svanholm fremhæver samtidig betydningen af Jacob Uglebjergs rolle:
“Noget af det mest bemærkelsesværdige – og efter min vurdering mest afgørende – er, at Jacob ikke er uddannet socialrådgiver eller advokat. Det gør, at han har kunnet se børneområdet med helt ufarvede øjne.
Han accepterer ikke ‘sådan plejer vi at gøre’ – han spørger: ‘Er det her lovligt?’ Det er præcis den tilgang, der er brug for, hvis børneområdet i Odense og resten af Danmark skal ændres.”
Sagen afslører alvorlige retssikkerhedsproblemer: “Som advokat er jeg dybt bekymret”
Advokat Filip Skovgaard fra Trolle Advokatfirma udtaler:
“Den offentlige forvaltning, der burde være et højt specialiseret og retssikkert område, er af mange forskellige årsager i dag så presset på tid og erfaring, at den i stedet fremstår som et felt præget af markante faglige mangler og et bekymrende fravær af juridisk præcision.”
Om forskellen mellem det almindelige klagesystem og en sag anlagt direkte efter Grundlovens § 63 forklarer han:
“Normalt ender kommunens afgørelser i byretten som led i det almindelige klagesystem: Kommunen træffer en afgørelse, forældrene klager til Ankestyrelsen, og hvis de ikke får medhold dér, kan Ankestyrelsens afgørelse efterfølgende indbringes for domstolene som en civil sag.
Grundlovens § 63 giver adgang til at anlægge en sag direkte ved domstolene og påstå, at myndigheden ikke har gjort sit arbejde grundigt nok. Retten bliver bedt om specifikt at tage stilling til, om Børn- og Ungeudvalgets afgørelse er så forkert, at den er ulovlig.
Mig bekendt er det første gang, det faktisk prøves på denne måde i en anbringelsessag. Det er netop det, der gør sagen principiel.”
Afslutningsvis peger han på de bredere retssikkerhedsmæssige konsekvenser:
“Som advokat finder jeg det både tankevækkende og dybt bekymrende, at det er en lokal ildsjæl – og ikke systemet selv – der kæmper for at gøre opmærksom på de udfordringer, den offentlige forvaltning har med retssikkerheden.”
Sagen forventes at få stor opmærksomhed i både Odense og resten af landet, efterhånden som domstolsprocessen udvikler sig.
Dagens Fokus har forelagt Odense Kommune kritikken, men har endnu ikke modtaget et svar.
Danish 