I takt med en mere usikker sikkerhedspolitisk situation i Europa er interessen for civile beskyttelsesrum vokset markant. Begivenheder som kriser i Ukraine, stigende spændinger i Østersøområdet og globale trusler har skærpet spørgsmålet: Hvor godt er vi egentlig beskyttet, hvis en alvorlig krise rammer?
En sammenligning af fem europæiske lande – Finland, Sverige, Danmark, Norge og Tyskland – afslører store forskelle i beredskab, politiske prioriteringer og evnen til at beskytte civilbefolkningen. Forskellene er ikke blot historiske, men har direkte konsekvenser for civilbefolkningens sikkerhed i en akut situation.
Finland: Europas ubestridte leder
Finland har gennem årtier konsekvent prioriteret civilbeskyttelse. Landet råder i dag over mere end 50.000 beskyttelsesrum, som tilsammen kan huse næsten 90 procent af befolkningen – et niveau, ingen andre europæiske lande nærmer sig.
Infrastruktur og anvendelse
I byer som Helsinki strækker et sammenhængende netværk af underjordiske anlæg sig under skoler, hospitaler og boligblokke. Mange af disse rum anvendes i dag til parkeringshuse, sportsfaciliteter, lagerlokaler og andre daglige formål, men kan aktiveres på få timer ved behov. Denne fleksible brug er en nøglefaktor, som gør systemet både økonomisk og funktionelt bæredygtigt.
Politisk og strategisk forankring
Finland har en lang tradition for civilforsvar og offentlig bevidsthed. Undervisning, beredskabsøvelser og regelmæssig vedligeholdelse af shelters er en integreret del af samfundsplanlægningen. Investeringerne er kontinuerlige, og lovgivning sikrer, at både nye og eksisterende anlæg holdes opdaterede.
Finlands tilgang anses bredt som den europæiske guldstandard. Kombinationen af høj kapacitet, moderne faciliteter og aktiv politisk prioritet gør landet særligt modstandsdygtigt over for kriser, både naturkatastrofer og sikkerhedspolitiske trusler.
Sverige: Omfattende og integreret sheltersystem
Sverige ligger på andenpladsen med cirka 64.000 shelters, der kan rumme omkring 7 millioner mennesker – omtrent 70 procent af befolkningen.
Struktur og beredskab
Systemet er integreret i byernes infrastruktur, og mange shelters er placeret under offentlige bygninger, boligområder og industrianlæg. Shelterne skal kunne gøres klar inden for 48 timer og anvendes i fredstid til almindelige formål, såsom parkeringspladser, gymnastiksale eller lagerfaciliteter.
Udfordringer og modernisering
En betydelig udfordring for Sverige er alderen på mange af anlæggene. Selvom systemet stadig er solidt, kræver et stort antal ældre rum modernisering for at leve op til nutidens standarder for ventilation, nødstrøm og sikkerhed.
Ligesom Finland har Sverige historisk set prioriteret civilbeskyttelse højt. Kontinuerlige investeringer, regelmæssige øvelser og en bevidsthed om geografisk udsathed har sikret et robust system, der fortsat fungerer som et af verdens mest omfattende.
Danmark har 3,6 millioner pladser i beskyttelsesrum.
Danmark har omkring 3,6 millioner pladser i beskyttelsesrum – nok til cirka 60 procent af befolkningen. Størstedelen af anlæggene stammer fra Den Kolde Krig.
Mange rum bruges i dag som lagerrum, hobbylokaler eller står ubenyttede. Systemet er teknisk funktionelt, men mangler modernisering, og mange rum lever ikke op til nutidens krav til sikkerhed og komfort.
Politisk kontekst
Kommunerne har lovhjemmel til at kræve modernisering eller opførelse af nye bunkere, men dette sker sjældent. Området har historisk set haft lav politisk prioritet, hvilket betyder, at Danmark ligger markant bag Finland og Sverige både med hensyn til kapacitet og opdaterede faciliteter.
Norge: Middel dækning og aldrende system
Norge har cirka 20.000 tilfluktsrum med plads til omkring 2,5 millioner mennesker – cirka halvdelen af befolkningen.
Systemets tilstand
Mange anlæg er aldrende, og der er ikke bygget nye rum siden slutningen af 1990’erne. Infrastrukturen kræver modernisering, og mange steder er sikkerhedsstandarder og logistik forældet.
Politiske overvejelser
Regeringen overvejer nu at genindføre krav om shelters i nye byggerier, men processen er stadig på et tidligt stadie. Norge deler dermed de nederste nordiske placeringer sammen med Danmark.
Tyskland: Næsten ingen dækning
Tyskland skiller sig tydeligt ud som Europas lavest placerede land inden for civilbeskyttelse. Efter Den Kolde Krig blev store dele af sheltersystemet afviklet. I dag har mindre end én procent af befolkningen adgang til offentlige beskyttelsesrum.
Infrastruktur og anvendelse
Mange tidligere bunkere er omdannet til kulturhuse, lagre eller er helt nedlagt. Den næsten komplette afvikling betyder, at Tyskland står uden et funktionelt civilt beredskabssystem på nationalt niveau.
Selvom tyske myndigheder nu overvejer planer for at genoplive civilforsvaret, er udgangspunktet blandt de fem lande klart det dårligste. Genopbygning af systemet vil kræve omfattende investeringer og politisk vilje, som endnu ikke er fuldt etableret.
Europa i to niveauer
Analysen viser et tydeligt todelt mønster:
Toppen:
-
Finland: Næsten fuld dækning, moderne systemer, aktiv lovgivning
-
Sverige: Stor kapacitet, godt organiseret, men mange ældre anlæg
Bunden:
-
Danmark & Norge: Middel dækning, forældede systemer, begrænset nybygning
-
Tyskland: Næsten ingen dækning, systemet er næsten afviklet
Årsager til forskellene
Tre hovedfaktorer forklarer forskellene:
-
Historisk erfaring: Finland og Sverige har lange traditioner for civilforsvar og en populationsstrategi, der prioriterer uddannelse og beskyttelse af civile.
-
Politisk vilje: Finland og Sverige har løbende investeret i modernisering, mens Danmark og Norge har nedprioriteret området, og Tyskland har afviklet det.
-
Geografisk og strategisk placering: Finland og Sverige har historisk følt sig mere udsat, mens Tyskland efter 1990 vurderede risikoen som minimal.
Perspektiv: Fra glemt system til ny nødvendighed
Den seneste tids internationale usikkerhed har skubbet civilbeskyttelse tilbage på den politiske dagsorden. Spørgsmålet for Danmark, Norge og især Tyskland er nu konkret: Hvordan beskytter vi bedst befolkningen i en krise, vi håber aldrig indtræffer – men som ikke længere kan afvises?
Investering i moderne, tilgængelige og velorganiserede beskyttelsesrum er ikke længere blot en historisk arv eller en teoretisk sikkerhedsforanstaltning – det er en nødvendighed for at sikre civilbefolkningens overlevelse og samfundets modstandskraft.