En dansk families flytning til Spanien i sommeren 2024 har udviklet sig til en omfattende og omstridt sag mellem familien og kommunen. Sagen drejer sig om vurderingen af børnenes trivsel, kommunens juridiske grundlag for indgreb og håndteringen af internationale regler i forbindelse med en senere tvangsanbringelse.
“Det var en planlagt og lovlig udrejse”
Emma, mor til Maggie på 5 og Mason på 7 år, besluttede at flytte til Spanien – et land hvor hun selv tilbragte fem år som ung. Ifølge familien ønskede hun at give sine børn “den samme frie og spændende hverdag”, som hun selv havde oplevet.
Udrejsen den 26. juli 2024 var ifølge familien fuldt registreret og planlagt flere måneder i forvejen.
“Alt var på plads. Bolig, papirer, registrering – alt var gjort korrekt,” siger Emmas mor, Lotte.
Kort forinden valgte kommunen at indlede en børnefaglig undersøgelse (BFU), blandt andet med begrundelsen, at familien havde flyttet meget. Kommunen indhentede statusrapporter fra børnehaven og gennemførte børnesamtaler, men ifølge familien viste ingen af vurderingerne bekymring for børnene.
“Der var ingen underretninger. Ingen fagpersoner udtrykte mistrivsel. Alligevel ville kommunen lave en BFU,” siger Lotte.
Familiens advokat klagede over beslutningen og forsikrede, at der ikke var grundlag for at gennemføre undersøgelsen.
Strid om jurisdiktion
Ifølge familien bad kommunen folkeregisteret om at annullere udrejse-registreringen for fortsat at kunne fastholde jurisdiktion over børnene.
“Det var helt ulovligt. Kommunen prøvede at skabe jurisdiktion, de ikke havde,” siger Lotte.
Et møde i Børn- og Ungeudvalget (BU) blev indkaldt, men ifølge familien senere aflyst samme dag og erstattet af en formandsbeslutning om akut anbringelse – en beslutning, der ifølge loven kun må bruges, hvis der er dokumenteret akut fare.
“Der var absolut ingen akut fare, og der VAR planlagt et møde. Alligevel brugte de en nødregel,” siger Lotte.
Familien hævder, at dette skete to måneder efter udrejsen, hvor kommunen ikke længere havde jurisdiktion.
Efterlysning og anholdelse i Spanien
Den 31. juli 2025 blev Emma varetægtsfængslet in absentia i Danmark, og hun og børnene blev efterlyst internationalt. Den 9. september 2025 blev de tilbageholdt af spansk politi på en legeplads i Torrevieja.
Familien fortæller, at Emma og børnene blev adskilt, mens politiet sagde, at de blot skulle med til stationen og ville blive genforenet senere samme dag.
“Børnene græd og råbte ‘don’t take my mom’.
Det hele var forfærdeligt. De blev lovet, at de ville se hende igen efter få timer – men det skete aldrig,” siger Lotte.
Emma blev fængslet i Alicante i to uger, mens børnene blev anbragt på et børnehjem for teenagere.
Ifølge familien oplevede børnene utryghed, sprogbarrierer og manglende omsorg.
“De fik næsten ingen mad, fordi de ikke kunne spise maden. Der var ingen, der talte deres sprog, og ingen kunne forklare dem, hvorfor de var taget fra deres mor,” siger Lotte.
Hentet hjem uden om Haag, hævder familien
Den 16. september 2025 rejste to medarbejdere fra kommunen til Spanien og afhentede børnene, der blev fløjet til Danmark og anbragt på en institution, Ehlershjemmet i Haderslev.
Familien har ifølge egen oplysning fået aktindsigter fra både Danmark og Spanien, som viser, at tilbageleveringen er sket uden at følge Haag-konventionens regler for internationale børnesager.
“Det skulle have været for en domstol i Spanien. Det blev det aldrig. Kommunens medarbejdere stod selv for udleveringen. Det må de slet ikke,” siger Lotte.
Hemmelig adresse trods familie kender stedet
Kommunen har besluttet, at institutionens adresse skal holdes hemmelig for familien, med begrundelsen, at der er risiko for, at børnene igen vil blive “bortført”.
Familien afviser dette kategorisk.
“Vi kender allerede adressen. Rådgiveren kom til at sige det højt ved første samvær, og navnet stod i en aktindsigt. Alligevel fastholder kommunen, at det skal være hemmeligt,” siger Lotte.
Sagen genoptaget fra bunden
Sagen var planlagt til landsretten den 19. december i år. Men efter at familien indsendte nye oplysninger – bl.a. om udrejse, fejl i sagsforløbet og børnenes trivsel – anmodede Ankestyrelsen selv om at få sagen udsat.
Kort efter besluttede Ankestyrelsen at genoptage sagen helt fra begyndelsen.
“Det sker meget sjældent. Det viser bare, at der er noget helt galt,” siger Lotte.
Den 15. december skal familien møde i Ankestyrelsen.
“Vi håber på retfærdighed for børnene. Der har aldrig været grundlag for en BFU – slet ikke for en tvangsfjernelse. Hele sagen bygger på fejl, misbrug af magt og manglende jurisdiktion,” siger Lotte.
Kommunen oplyser, at de ikke kommenterer konkrete sager, men at alle beslutninger træffes ud fra hensynet til barnets bedste.
Danish 