Antallet af ukrainske flygtninge, der krydser grænsen fra Polen til Danmark, stiger markant i øjeblikket. Flere kilder peger på en række faktorer, der driver denne bevægelse nordpå. En væsentlig årsag er den fortsatte usikkerhed i Polen, især efter flere episoder med russiske droner i området. Mange familier, der tidligere har søgt tilflugt i Polen, oplever, at frygten for nye angreb og den generelle sikkerhedssituation gør hverdagen utryg, selv langt fra frontlinjen.
Derudover er der de praktiske udfordringer, som familier med små børn står overfor i Polen. Pladsmanglen i de polske børnehaver og de lange ventelister betyder, at det kan tage flere måneder, før et barn får en plads. For forældre, der søger stabilitet og en tryg hverdag for deres børn, bliver dette ofte en uholdbar situation. Det får flere familier til at vælge at fortsætte rejsen mod Danmark, hvor børnepasning og integration ser ud til at være lettere tilgængelige.
Økonomiske hensyn spiller også en rolle. I Danmark tilbydes der mere omfattende sociale ydelser, hvilket kan gøre landet mere attraktivt for de ukrainske flygtninge, der søger en bedre økonomisk fremtid.
Ukrainske flygtninge om forskellen i støtte: Polen vs. Danmark
Flere ukrainske flygtninge, der har oplevet begge lande, fremhæver også forskellene i den sociale støtte og integrationsmodel mellem Polen og Danmark. Ifølge disse flygtninge får man ikke den samme form for sociale ydelser i Polen, som man kan få i Danmark. I Polen bliver mange flygtninge hurtigt sat i arbejde via arbejdsformidlingsbureauer, som hjælper dem med at finde job i forskellige sektorer. Disse job er ofte lavtlønsarbejde, og lønningerne bruges primært til at dække husleje og grundlæggende behov.
I Danmark er integrationsmodellen derimod anderledes. Flygtninge får lov til at modtage støtte i form af økonomisk hjælp, mens de samtidig går i sprogskole og deltager i forskellige integrationsprogrammer. Det giver dem tid og mulighed for at opbygge et stabilt fundament, lære det danske sprog og integrere sig i arbejdsmarkedet på længere sigt. Denne støtte giver flere flygtninge en bedre mulighed for at planlægge deres fremtid og sikre sig en mere stabil tilværelse i Danmark.
Integration og beskæftigelse: Danmark vs. Polen
Siden krigens udbrud i Ukraine i februar 2022 har millioner af ukrainere søgt tilflugt i Europa. Polen og Danmark er blandt de lande, der har taget imod flest flygtninge. Men mens de to lande er blevet centrale destinationer for de ukrainske flygtninge, er der markante forskelle i den måde, hvorpå de integreres i arbejdsmarkedet og samfundslivet.
I Polen har mange ukrainske flygtninge allerede etableret sig i arbejdsmarkedet, især inden for lavtlønssektorer som byggeri og landbrug. Denne arbejdsstyrke er ofte nødvendig for at imødekomme Polens arbejdskraftmangel, men integrationen i samfundet er langsommere. Omvendt har Danmark implementeret en række initiativer for at sikre en mere effektiv integration, herunder sprogkurser, arbejdsmarkedsintegration og støtte til etablering af egne virksomheder.
Men hvad med de mest ressourcestærke ukrainske flygtninge? Flere undersøgelser indikerer, at de økonomisk bedre stillede ukrainerne ofte vælger Polen som deres første mål. Dette kan skyldes den umiddelbare tilgængelighed af jobmuligheder i grænseområderne og de økonomiske fordele, der findes i starten af flygtningestrømmen. Men for dem, der søger mere stabile forhold og bedre langsigtede muligheder for integration, viser tendensen, at Danmark bliver et mere attraktivt valg.
Danmark: Hurtig adgang til arbejdsmarkedet
I Danmark er beskæftigelsesniveauet blandt ukrainske flygtninge markant højt. Ifølge UNHCR var 58 % af flygtninge i den erhvervsaktive alder i arbejde ved udgangen af 2024, mens næsten alle andre — 90 % — aktivt søgte arbejde eller snart ville påbegynde jobsøgning. (UNHCR) Analysen fra Danish Industry viser, at op til 80 % af ukrainere i Danmark er aktive på arbejdsmarkedet, hvilket placerer dem blandt de mest beskæftigede grupper blandt flygtninge i Europa. (The Copenhagen Post)
En vigtig faktor er uddannelsesniveauet. Omkring 70 % af kvinderne har afsluttet middeluddannelse eller højere uddannelse, hvilket gør dem kvalificerede til både faglige og administrative stillinger. (Archyde) Særlove har gjort det muligt for ukrainske flygtninge at starte arbejde straks efter ankomst, uden at skulle vente på opholdstilladelse. Denne ordning har accelereret integrationen betydeligt og givet adgang til både offentlige og private jobmuligheder. (Eurofound)
Polen: Entreprenørskab og økonomisk aktivitet
I Polen har ukrainske flygtninge vist stor økonomisk aktivitet. Til juli 2025 var omkring 29.000 virksomheder registreret med ukrainske ejere, hvoraf ca. 13.000 blev oprettet efter februar 2022. Dette svarer til omkring 6 % af alle nye virksomheder i perioden. (Opendatabot, Euronews) En rapport fra UNHCR og Deloitte viser, at ukrainske flygtninge bidrog til en stigning på 2,7 % af Polens BNP i 2024, samtidig med at beskæftigelsen steg fra 61 % til 69 %. (UNHCR, Reuters)
Polen har også etableret støtteprogrammer, som hjælper flygtninge med bolig og børneydelser, mens mange samtidig starter egen virksomhed. Medierne rapporterer, at en betydelig del af nye virksomheder i 2024 blev etableret af ukrainere, hvilket gør Polen til et centrum for entreprenørskab blandt flygtninge.
Integrationens forskellige veje
Danmark og Polen har begge taget imod et stort antal ukrainere siden krigens udbrud, men måden integrationen gribes an på, adskiller sig markant. I Danmark ligger fokus på beskæftigelse, sprogkurser, uddannelse og social integration. Mange ukrainere kommer hurtigt ud på arbejdsmarkedet, samtidig med at de deltager aktivt i sproglige og kulturelle tilbud. Modellen understøtter en bred deltagelse i samfundslivet og sigter mod at skabe langvarig tilknytning til både arbejdsmarked og lokalsamfund.
I Polen er tilgangen en anden. Her er der større vægt på økonomisk aktivitet og iværksætteri. Mange ukrainere vælger at starte deres egne virksomheder, og staten understøtter denne udvikling med enkle registreringsprocedurer og støtteordninger, som giver flygtninge mulighed for at bidrage direkte til økonomien fra dag ét. Registreringsprocessen i Polen er ofte hurtigere, billigere og mere tilgængelig, hvilket gør det lettere at tage det første skridt som iværksætter. For det andet kan kulturelle og sproglige barrierer spille en rolle, da polsk og ukrainsk ligger tættere på hinanden, og integrationen i erhvervslivet derfor kan ske mere naturligt. Samtidig er leveomkostningerne og driftsudgifterne lavere i Polen, hvilket kan mindske risikoen ved at starte for sig selv. I Danmark er systemet velorganiseret, men også mere komplekst og præget af højere skatter og krav til dokumentation, hvilket kan virke afskrækkende for nye tilflyttere.
De to modeller har hver deres styrker. Den danske model fremhæves ofte for at sikre effektiv arbejdsmarkedstilpasning og stærk social deltagelse, mens den polske model skaber et dynamisk iværksættermiljø og hurtige økonomiske muligheder for nytilkomne.
På baggrund af de forskellige modeller kan vi se, at der er både fordele og udfordringer ved de tilgange, som Polen og Danmark tilbyder. Hvordan de enkelte flygtninge oplever integrationen afhænger i høj grad af deres individuelle behov og ambitioner.
Ukrainske flygtninge i både Danmark og Polen udviser stor tilpasningsevne og engagement. Danmark tilbyder strukturer, der fremmer hurtig beskæftigelse og samfundsdeltagelse, mens Polen giver mulighed for økonomisk aktivitet og entreprenørskab. Begge tilgange sikrer, at flygtninge bliver en aktiv del af deres nye samfund og bidrager både økonomisk og socialt.
Denne analyse viser, at integration ikke blot handler om økonomiske midler, men også om de strukturer og muligheder, som lande tilbyder for at inkludere flygtninge i arbejdsmarkedet og samfundslivet. Erfaringerne fra Danmark og Polen giver værdifuld indsigt for udvikling af fremtidige politikker og støtteprogrammer, der ikke blot fokuserer på midlertidig hjælp, men på bæredygtig integration og aktiv deltagelse i samfundet.
For beslutningstagere i andre europæiske lande, der står over for lignende udfordringer, kan sammenligningen mellem de to modeller fungere som inspiration. Danmark illustrerer, hvordan en stærk velfærdsstat og struktureret integration kan skabe hurtig tilknytning til arbejdsmarkedet og langvarig social deltagelse. Polen viser omvendt, at lavere barrierer for iværksætteri og fleksible arbejdsmarkedsløsninger kan fremme selvstændighed og økonomisk vækst — også blandt nyankomne flygtninge.
Det centrale spørgsmål, som både regeringer og internationale organisationer må stille sig, er: Hvad virker bedst — og for hvem? Skal integration først og fremmest handle om beskæftigelse og sproglige færdigheder, eller bør der også lægges større vægt på at fremme selvstændig økonomisk aktivitet og iværksætteri? Svaret vil formentlig variere afhængigt af den enkelte flygtnings baggrund, kompetencer og ambitioner, men forskellen mellem Danmark og Polen peger på behovet for fleksible, individtilpassede løsninger.
Der er også en læring i, hvordan flygtninges egne valg spiller en rolle i integrationsdynamikken. Mange ukrainske flygtninge, der starter i Polen, ender med at søge videre til Danmark — ikke nødvendigvis fordi Polen “fejler”, men fordi Danmark tilbyder nogle andre, og i visse tilfælde mere langsigtede, muligheder. Det afspejler en aktiv og målrettet beslutningsproces hos flygtningene selv, som i stigende grad vælger deres opholdsland ud fra faktorer som børnepasning, social tryghed og fremtidsperspektiver snarere end blot geografi, sprog og tilgængelighed.
Afslutningsvis understreger situationen vigtigheden af europæisk koordinering. Når flygtninge bevæger sig internt mellem lande som Polen og Danmark, bliver det tydeligt, at nationale modeller ikke fungerer isoleret. Der er behov for fælles standarder, bedre deling af data og erfaringer samt politisk vilje til at sikre, at uanset hvor en flygtning vælger at bosætte sig, mødes vedkommende af et system, der støtter både integration og selvstændighed.
Samtidig må vi ikke glemme, at bag enhver statistik står mennesker — familier, børn, ældre og unge — der har mistet deres hjem og forsøger at finde fodfæste i en ny virkelighed. Derfor handler diskussionen om integration ikke kun om økonomi og arbejdsmarked, men i høj grad også om værdighed, tilhørsforhold og muligheden for at genopbygge et liv med håb og fremtidsperspektiv. I det lys bliver både den danske og den polske tilgang vigtige brikker i en større europæisk helhed, hvor forskellighed i metoder ikke nødvendigvis er en svaghed, men en styrke, når de bringes i spil på tværs af grænser.
Danish 