Indsatte varsler protester i alle åbne fængsler efter kritik af manglende lægehjælp.
Af Natalie Sørensen, 13.01.2026
En mand i slutningen af 30’erne mistede fredag den 10. januar 2026 klokken 09.00 livet i Kragskovhede Fængsel. Ifølge pårørende blev hans alvorlige symptomer ikke taget alvorligt af fængslets sundhedspersonale. Dødsfaldet har vakt stærk vrede blandt både indsatte og rettet skarpt fokus mod sundhedsbetjeningen i de danske fængsler.
Ifølge en kilde tæt på familien havde den afdøde i op til fem dage forud for sin død kastet blod op og lidt af voldsomme smerter i kroppen. Alligevel fik han samme morgen, som han døde, besked om, at der ikke var noget alvorligt galt. Omkring en time senere fik han hjertestop og stod ikke til at redde. Den præcise dødsårsag er endnu ikke offentliggjort.
Lørdag den 11. januar blev sociale medier fyldt med billeder og mindeord fra venner og bekendte, der beskrev den afdøde som ”elsket af mange” og udtrykte chok over det dramatiske forløb.
Vrede blandt indsatte
Dødsfaldet har ifølge flere indsatte ikke blot rystet Kragskovhede Fængsel, men skabt uro på tværs af landets fængsler. Talsmænd fra alle danske åbne fængsler varsler demonstrationer og arbejdsnedlæggelser som reaktion på det, de betegner som et systematisk svigt i fængslernes sundhedsbetjening.
Flere alvorlige tilfælde
Flere indsatte peger på, at dødsfaldet ikke er et enkeltstående tilfælde. De beskriver et system, hvor alvorlige symptomer undervurderes, og hvor adgang til lægehjælp ofte er præget af lange ventetider og gentagne afvisninger.
I slutningen af 2025 oplevede en anden indsat vedvarende smerter i munden i ugevis, som kun blev behandlet med Panodil. Først da han under en udgang selv opsøgte sin egen læge uden for fængslet, blev det konstateret, at han havde kræft i ganen. Han blev herefter sat i strålebehandling og senere taget helt ud af fængselssystemet. Ifølge flere kilder er der tale om et mønster.
Lang ventetid og smertestillende som standard
En indsat fortæller, at vejen til behandling ofte er både lang og uigennemsigtig:
”Når man har ondt, går man til vagterne, som bestiller tid til sygeplejersken. Der kan gå fra én dag til en hel uge, før man kommer til. Ofte får man bare Panodil, og man får ikke at vide, hvad man egentlig fejler.”
En anden indsat peger på, at det kan være særdeles vanskeligt at blive henvist videre til læge eller speciallæge:
”Man har mulighed for at komme til læge, men det tager tid. Først skal man igennem en sygeplejerske, og det kræver ofte gentagne henvendelser at komme videre.”
Ifølge de indsatte spænder problemerne fra tandpine, hvor løsningen ofte er at få trukket tanden ud frem for at få den behandlet, til længerevarende smerteforløb, hvor der alene udleveres begrænsede mængder smertestillende medicin uden
En indsat med mistanke om betændelse i iskiasnerven har i over en måned fået smertestillende medicin uden effekt og uden at blive henvist til speciallæge. Han blev set af en sygeplejerske, der anbefalede bevægelse, men ifølge ortopædkirurger kan det netop være farligt ikke at blive ordentligt udredt. Betændelse eller irritation i iskiasnerven kan i visse tilfælde kræve ro og aflastning. Den indsatte fulgte rådet om at gå ture og lave øvelser, men smerterne blev blot værre. Først efter rådgivning fra bekendte, der opfordrede ham til at holde sig i ro, fik han det gradvist bedre.
Ifølge læger kan fortsat belastning af en irriteret iskiasnerve føre til pludselig svaghed, følelsesløshed eller såkaldt ”svigtende ben”, hvilket øger risikoen for fald. Skarpe, jagende smerter kan få kroppen til at stoppe brat midt i et skridt og føre til forstuvninger og yderligere skader i ryg og hofte. Mange begynder ubevidst at halte eller overbelaste det raske ben, hvilket kan forværre nerveirritationen og skabe nye problemer i knæ, hofte og lænd. Ved længerevarende belastning kan nerven i sjældne tilfælde tage varig skade med nedsat kraft eller følesans, hvorfor symptomer som tab af styrke i foden, følelsesløshed i skridt eller problemer med vandladning bør føre til akut lægevurdering.
Planer om protester i flere fængsler
Flere talsmænd blandt de indsatte oplyser nu, at der planlægges demonstrationer og arbejdsnedlæggelser i protest mod forholdene. De peger blandt andet på tilfælde, hvor indsatte har kastet blod op i flere dage uden at blive sendt til yderligere undersøgelser – en situation, der ifølge dem minder om forløbet for den afdøde i Kragskovhede. Der er også episoder, hvor medicin angiveligt er blevet fjernet uden samtykke.
Et andet eksempel drejer sig om en alvorligt syg indsat, der en sen aften fik vejrtrækningsproblemer. Ifølge kilder fik han først kontakt til vagtlæge omkring klokken tre om natten, hvor det blev besluttet, at han skulle have tilsyn hver time. Alligevel blev han først tilset igen næste morgen.
Dødsfaldet i Kragskovhede Fængsel er ifølge de indsatte den udløsende faktor for, at flere nu vil gøre fælles front mod det, de beskriver som systematiske svigt i fængslernes sundhedsbetjening.
Grundlovens rettigheder
Ifølge Danmarks Grundlov har alle borgere – også indsatte – ret til personlig frihed, værdighed og beskyttelse mod umenneskelig behandling. Fængsling fratager ikke et menneske retten til forsvarlig sundhedsbehandling, og staten har dermed et særligt ansvar for at sikre, at indsatte har samme adgang til lægehjælp som resten af befolkningen.
Når alvorligt syge indsatte mødes med afvisninger, lange ventetider og rutinemæssig udskrivning af smertestillende medicin, rejser det spørgsmål ikke blot om enkeltpersoners ansvar, men om et system, der kan være i strid med helt grundlæggende rettigheder. For de indsatte i Kragskovhede og andre fængsler står én ting klart: Kampen handler ikke kun om bedre forhold, men om retten til at blive behandlet som mennesker – også bag tremmer.
Talsmænd fra samtlige åbne fængsler oplyser, at de har besluttet at iværksætte protester i alle åbne fængsler mod det, de betegner som uacceptable forhold for de indsatte.
Danish 