Debattør Sussi Ryan advarer mod konsekvenserne af regeringens nye ydelsesreform, som allerede rammer de økonomisk mest udsatte hårdt.
Forestil dig at miste tusindvis af kroner hver måned — direkte taget fra en af de laveste ydelser i Danmark. Forestil dig at stå tilbage uden råd til mad, varme, husleje eller medicin. Forestil dig at blive tvunget ud i gæld, kulde og hjemløshed, fordi politiske beslutninger om “systemretfærdighed” har fjernet de sikkerhedsnet, mange mennesker er afhængige af.
Af Natalie Sørensen
05.11.2025
Det er virkeligheden, advarer debattør Sussi Ryan, som selv har fulgt Danmarks sociale reformer i mere end ti år.
“Det her er ikke politik. Det er bevidst at presse de svageste i samfundet og bagefter tale om ansvarlig økonomi. Ansvarligt for hvem? For dem, der allerede har mere end nok,” skriver Ryan og kalder reformerne for “kynisme forklædt som reformer”.
Ryan understreger, at konsekvenserne er langt mere end økonomiske. De ramte mister værdighed, tryghed og troen på, at der overhovedet findes et samfund, som vil dem noget godt. Hun betegner reformerne som både økonomisk vold og psykologisk mishandling og opfordrer til, at nogen tør sætte ord på konsekvenserne, inden de bliver irreversible.
“Vi taler om mennesker. Ikke budgetposter. Og nok er fandeme nok,” slår hun fast.
Regeringens nye ydelsesreform har knap nok nået at træde i kraft, før dens konsekvenser mærkes i dagligdagen.
“Jeg ser det, når jeg er ude og handle: Forældre med tomme blikke, der må sige nej til selv de mest basale varer, deres børn beder om til madpakken. Mennesker, der allerede var pressede, står nu i en desperation, som kun er blevet værre,” fortæller Ryan.
Hun har selv erfaring fra første hånd med de sociale systemer. Som partrepræsentant hjalp hun i over fem år en ung dreng gennem et opslidende forløb, som til sidst førte til et fleksjob. De sidste to år boede han i en etværelses lejlighed i provinsen — det billigste almene byggeri, han kunne finde. Alligevel havde han kun 600 kroner tilbage at leve for efter husleje, og måtte hver måned have økonomisk hjælp.
“Og det var før de nye ydelser trådte i kraft,” understreger Ryan.
Som administrator i en næstehjælper-gruppe på Sjælland ser hun dagligt den sociale virkelighed, som alt for mange politikere ignorerer.
“De mennesker, der søger hjælp, er ikke dovne. De er fattige, syge, psykisk nedslidte — og mange af dem er blevet kastet fra det ene ressourceforløb til det næste, indtil de ikke længere kan. For mange ender der kun ét sted: førtidspension. Men selv den er ikke længere et sikkert holdepunkt. Nu tales der om revurderinger og indskrænkninger, som om mennesker kan ‘arbejde sig raske’, blot fordi budgettet kræver det,” siger hun.
Ryan kritiserer, at regeringen endnu ikke har fremlagt et realistisk budget, der viser, hvordan et menneske kan bo, spise og opretholde et værdigt liv på de nye ydelser.
“Det er ikke blot et spørgsmål om kroner og øre — det er et spørgsmål om værdighed, om moral, og om hvilket samfund vi ønsker at være,” skriver hun.
Hun afslutter med en kraftig appel:
“Der er behov for en ærlig debat om reformernes menneskelige konsekvenser. For bag hver spareøvelse står et menneske. En ung, en familie, en borger i krise. Og det er deres historier, vi skal lytte til, før endnu en reform vælter dem, der i forvejen ligger ned.”
— Sussi Ryan
Faktaboks: Regeringens nye ydelsesreform
Ikrafttrædelse:
Den 1. juli 2025 trådte reformen i kraft.
Hovedændringer:
• Fundamentale ændringer af kontanthjælpssystemet.
• Afskaffelse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.
• Inddeling af modtagere i flere grupper med forskellige satser og krav.
Regeringens mål:
• Ifølge beskæftigelsesministeriet skal reformen gøre systemet “mere enkelt og retfærdigt”.
• Indførelse af et nyt fritidstillæg til børn, der skal give familier på offentlig forsørgelse mulighed for at lade børn deltage i fritidsaktiviteter.
Kritik og konsekvenser:
• Mange borgere får lavere ydelser, da tillæg som boligstøtte og aktivitetstillæg bortfalder eller nedsættes.
• Især unge, enlige og langtidsledige rammes hårdt.
• Strengere krav til ophold og beskæftigelse: fuld ydelse kræver nu mindst 9 års ophold i Danmark inden for de seneste 10 år samt en vis periode med arbejde.
“De fleste får mindre at leve for – særligt unge, enlige og langtidsledige. Reformen skulle forenkle, men den ender med at skære,” siger en socialrådgiver, der arbejder med udsatte familier.
Modstandernes syn:
- • Reformen beskrives som “endnu en spareøvelse på de svageste”.
• Flere kommuner og hjælpeorganisationer melder om stigende henvendelser fra familier, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen.
Regeringens vurdering:
• Kalder reformen “et skridt mod et mere værdigt og balanceret system”
Sussi Ryan advarer om, at de omfattende nedskæringer og økonomiske begrænsninger kan få alvorlige konsekvenser for unges mentale sundhed, og i ekstreme tilfælde kan det føre til selvmordstanker.
Danish 