En lokal folkeskole er kommet i skarpt fokus, efter at forældre til en elev i indskolingen nu for tredje år i træk retter kritik mod skolens manglende håndtering af det, de beskriver som vedvarende mobning, social eksklusion og gentagen fysisk vold. Ifølge familien har den samme dreng gennem hele perioden slået deres barn, mobbet ham og holdt ham udenfor – til trods for utallige henvendelser, møder og forsøg på dialog med skolen.
Familien fortæller, at der i korte perioder ses bedring, men hver gang vender problemerne tilbage. ”Det er som et mønster, der gentager sig. Der sker noget i en periode, men så står vi dér igen, hvor vores dreng bliver slået, ignoreret eller direkte afvist af de andre børn – uden at skolen formår at stoppe det,” siger forældrene.
Slag, næseblod og tre års utilstrækkelig konsekvens
Ifølge forældrene har deres søn gentagne gange været udsat for slag fra samme klassekammerat – også efter tidligere orienteringer til skolen. En episode var så voldsom, at deres søn fik næseblod, men på trods af dette oplevede familien ingen konsekvent opfølgning eller ændring i skolens tilgang.
”Vi har i tre år gjort alt for at gøre skolen opmærksom på problemet, men der bliver ikke reageret tilstrækkeligt for at sikre vores barns fysiske og psykiske sikkerhed,” fortæller forældrene frustreret.
Vedvarende social udelukkelse og psykisk pres
Den fysiske vold er kun én del af problemet. Forældrene beskriver også en markant og langvarig social udelukkelse. Deres søn bliver holdt udenfor lege, får hånende kommentarer og oplever en hård tone fra flere af sine klassekammerater.
Under årets juletræstænding blev drengen endnu engang isoleret, da flere børn løb væk, da han nærmede sig træet. ”Endnu en tradition, der burde have skabt fællesskab, endte som en oplevelse af afvisning og ensomhed,” siger familien.
Tydelige konsekvenser for barnets trivsel
Efter de tre år med tilbagevendende episoder ser forældrene store forandringer hos deres søn. Fra at være glad og nysgerrig er han blevet mere indadvendt, utryg og angst i forhold til skoledagen.
”Han udviser tegn på stress og angst, og vi er ikke i tvivl om, at hans mistrivsel hænger direkte sammen med, at han ikke er blevet beskyttet tilstrækkeligt,” siger forældrene.
Mangelfuld opfølgning og manglende samarbejde
Familien anerkender, at skolen enkelte gange har forsøgt at sætte ind, men understreger, at tiltagene hverken har været tilstrækkelige eller konsekvente. De oplever også begrænset samarbejdsvilje fra den anden elevs forældre – hvilket efter deres mening gør det endnu vigtigere, at skolen tager styringen og handler målrettet.
”Det er ikke den mobbede, der skal skifte skole”
Forældrene fortæller, at de overvejer at skifte skole, men de har svært ved at forstå, hvorfor deres barn skulle være den, der må forlade skolen, mens det barn, der slår, kan blive.
‘Vores barn har ikke gjort noget forkert. Han følger reglerne, slår ikke, har mange venner på skolen – både i yngre og ældre klasser – og gør en stor indsats for at være en del af fællesskabet
Familien kræver nu en konkret handleplan
Familien har kontaktet skolens ledelse og kræver nu:
- En klar og håndfast handleplan, der sikrer barnets fysiske og psykiske sikkerhed
- Skriftlig opfølgning og dokumentation af alle hændelser
- Øget tilsyn i frikvarterer – hvor hændelserne typisk opstår
- Målrettede tiltag, der skaber reelle ændringer i miljøet
- En tæt og løbende dialog mellem skole og hjem
Mobning er et fællesskabsproblem
Eksperter understreger, at mobning ikke opstår i ét barn, men i et miljø, hvor tonen bliver hård, hvor udelukkelse bliver normaliseret, og hvor voksne ikke reagerer konsekvent. Konsekvenserne kan være alvorlige og langvarige: angst, lavt selvværd, mistrivsel og sociale problemer.
Familien håber stadig på handling
”Ingen børn bør gå i tre år og frygte skoledagen. Ingen børn bør stå alene under et juletræ, mens de andre løber væk. Og ingen børn bør acceptere slag eller hån som en fast del af hverdagen,” siger forældrene.
De understreger, at deres mål ikke er konflikt, men trivsel.
”Vi ønsker kun én ting: At vores barn får den tryghed og en almindelig hverdag uden at bliver slået eller holdt udenfor af hans klassekammerater.
Danish 