Dagens Fokus 27.12.2025

Den offentlige debat om muslimer i Danmark har i de senere år udviklet sig i en stadig mere polariseret retning. Ord som integration, tørklæde, udvisning og danske værdier fylder mere i medierne end nogensinde før. Samtidig oplever mange danske muslimer, at de i stigende grad bliver mødt med mistillid – ikke på grund af egne handlinger, men på grund af enkeltsager, som gentages igen og igen i nyhedsstrømmen.

Men hvordan er vi havnet her, og hvem har ansvaret for den voksende kløft mellem befolkningsgrupper?

Mediernes rolle i polariseringen

Danske medier har stor indflydelse på, hvilke historier der får plads i den offentlige debat. Når kriminalsager med muslimske gerningsmænd får massiv dækning, mens de tusindvis af positive integrationshistorier sjældent omtales, skabes et forvrænget billede af virkeligheden.

Debatter om brugen af tørklæde i skoler, på arbejdspladser og i det offentlige rum bliver ofte fremstillet som symboler på manglende vilje til integration. I praksis handler det for mange kvinder om personlige og religiøse valg – ikke et opgør med danske værdier.

Politisk kommunikation og stemmefiskeri

Partier som Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har i en årrække haft stort fokus på muslimer i deres politiske kommunikation. De opnår betydelig opmærksomhed ved at fremhæve sager om grov kriminalitet begået af enkelte personer, som ikke er blevet udvist.

Problemet opstår, når disse enkeltsager præsenteres som udtryk for et generelt mønster. Det skaber en fortælling om, at muslimer som gruppe udgør et samfundsproblem – selvom langt størstedelen lever helt almindelige liv med arbejde, uddannelse, familieliv og skattebetaling som alle andre.

Kollektiv straf – er det rimeligt?

Et centralt spørgsmål i islamdebatten i Danmark er, om det er rimeligt at holde en hel befolkningsgruppe ansvarlig for få individers handlinger. I ethvert andet sammenhæng ville vi afvise tanken om kollektiv skyld. Alligevel accepteres det ofte, når det handler om muslimer.

De fleste danske muslimer er velintegrerede, deltager aktivt på arbejdsmarkedet, taler dansk og har taget danske normer og værdier til sig. Alligevel oplever mange, at de konstant skal forsvare deres tilstedeværelse og loyalitet over for samfundet.

Økonomisk usikkerhed som katalysator

Polariseringen forstærkes yderligere af økonomisk usikkerhed. Når boligpriser stiger, velfærden presses, og uligheden vokser, opstår der et behov for at finde forklaringer – og gerne nogen at placere ansvaret hos. Minoriteter bliver i disse perioder særligt sårbare over for mistænkeliggørelse.

Vejen frem – mere nuanceret debat

Kritik af religion, kultur og politik er en naturlig del af et demokrati. Men hvis debatten fortsat skal være konstruktiv, kræver det, at vi skelner mellem individer og grupper, mellem enkeltsager og generelle tendenser.

Medierne har et ansvar for at vise virkelighedens kompleksitet. Politikere har et ansvar for at tale til hele befolkningen – ikke kun deres kernevælgere. Og vi som borgere har et ansvar for at møde hinanden som mennesker frem for stereotype forestillinger.

Danmark har et valg

Polariseringen i islamdebatten er ikke uundgåelig. Den er skabt af måden, vi taler om hinanden på. Spørgsmålet er, om vi ønsker et Danmark præget af mistillid og generaliseringer – eller et samfund, hvor fællesskab, retfærdighed og respekt fortsat er bærende værdier.

Valget er vores.