USA har udsendt et alvorligt varsel til europæiske diplomater: Rusland øger nu sin missilproduktion i et tempo, der ifølge amerikanske vurderinger kan ændre krigens forløb og samtidig rykke ved hele Europas sikkerhedspolitiske virkelighed. Advarslen kommer på et tidspunkt, hvor NATO forbereder sig på et muligt langvarigt traume i forholdet til Moskva — og hvor Tyskland internt gør sig klar til at blive alliancens logistiske knudepunkt i tilfælde af konflikt. Men landet står over for en monumental udfordring: den nødvendige infrastruktur er langt fra gearet til opgaven.
USA: Ruslands missillagre vokser hurtigere end før
På et rådgivningsmøde i Kyiv orienterede Daniel Driscoll, den amerikanske hærminister og en central aktør i den igangværende fredsproces, europæiske repræsentanter om, at Rusland nu fremstiller langtrækkende missiler i et tempo, der overgår deres forbrug. Det betyder, at Moskva er i færd med at opbygge betydelige lagre af avancerede våben.
Flere vestlige diplomater, der deltog i mødet, beskriver de amerikanske vurderinger som “alarmerende”. Udviklingen vækker særligt bekymring, fordi Rusland tidligere under krigen affyrede omtrent samme antal missiler, som landet kunne producere. Den balance er nu brudt, og en markant produktionsstigning giver Rusland et potentielt strategisk forspring.
Ifølge amerikansk efterretning kan de voksende lagre give Rusland mulighed for at gennemføre massive, langtrækkende angreb mod Ukraine — og i yderste konsekvens også mod mål i resten af Europa. Det er denne risiko, som USA nu bruger som begrundelse for at presse på for en hurtig fredsløsning.
Eksperter advarer om, at tempoet i russiske affyringer allerede nærmer sig en grænse, hvor vestlige luftforsvarssystemer som Patriot og SAMP/T kan få svært ved at følge med. Dermed står Europa over for en ny, mere kompleks fase af krigen.
En omstridt fredsplan
USA præsenterede samtidig en ny fredsplan bestående af 28 punkter, hvor netop Ruslands eskalerende missilkapacitet blev fremhævet som argument for, at konflikten bør løses politisk — og hurtigt.
Men flere kritikere advarer om, at en aftale indgået under så massivt tidspres kan give Rusland fordel i forhandlingerne. Historisk har styrkede våbenlagre ofte ført til øget modstand mod angriberen — ikke til diplomatiske indrømmelser. Ifølge kritikerne risikerer man at ende med en løsning, der underminerer Ukraines sikkerhed på længere sigt, mens Ruslands våbenproduktion fortsætter uforstyrret.
En voksende trussel mod hele Europa
Ifølge amerikanske rådgivere rækker missilopbygningen nu ud over krigen i Ukraine. Vestlige hovedstæder, energianlæg og kritisk infrastruktur kan blive mål, hvis Moskva får et tilstrækkeligt missilarsenal til rådighed. Det skærper presset på NATO-landene og illustrerer et Europa, der i stigende grad må ruste sig til et mere ustabilt sikkerhedsmiljø.
I centrum af disse forberedelser står Tyskland — et land, der nu skal indtage sin vigtigste militære rolle siden Den Kolde Krig.
Tyskland skal være NATO’s logistiske nav — men infrastrukturen er ikke klar
Ifølge et internt NATO-dokument, “Operativplan Tyskland” (OPLAN DEU), skal Tyskland fungere som den centrale transit- og logistikhub, hvis alliancen skulle ende i en væbnet konflikt med Rusland. Planen er på omkring 1.200 sider og er udarbejdet under ledelse af generalløjtnant André Bodemann fra Bundeswehrs territoriale kommando.
OPLAN DEU beskriver i detaljer, hvordan op mod 800.000 NATO-soldater og store mængder materiel hurtigt skal kunne bevæge sig gennem tysk territorium mod øst. Det gør Tyskland til selve fundamentet under alliancens mobilisering — en rolle, der kræver robuste transportveje, sikre forsyningslinjer og tæt samarbejde mellem militære og civile aktører.
Store mangler i veje, broer og havne
Men Tyskland står over for massive infrastrukturproblemer. Ifølge planen er omkring 20 procent af motorvejene og mere end en fjerdedel af landets broer i kritisk tilstand efter mange års underinvesteringer. Havne ved både Nord- og Østersøen har akut behov for opgraderinger, og den samlede modernisering forventes at koste omkring 15 milliarder euro.
Problemerne er ikke teoretiske. Under øvelser har militære konvojer flere gange oplevet forsinkelser på grund af nedslidte broer, trængsel i civil trafik og endda protestaktioner, der har blokeret centrale ruter. Det understreger, hvor skrøbeligt det logistiske system er — og hvor hurtigt det skal forbedres for at matche NATO’s krav.
Totalforsvar: Civile trækkes helt ind i planen
OPLAN DEU lægger stor vægt på tæt integration mellem militært forsvar og civile strukturer. Hospitaler, politistyrker, redningsberedskaber og transportmyndigheder er allerede blevet orienteret om deres roller i en krisesituation, og der er indgået aftaler med både delstater og private operatører af motorveje og logistiske knudepunkter.
Målet er at skabe forsyningslinjer, der kan modstå både militært pres og hybride trusler som sabotage, cyberangreb og desinformation. General Bodemann advarer om, at netop havne, energianlæg og broer er oplagte mål for fjendtlige operationer, og at forsvaret derfor skal styrkes i dybden.
Fire centrale trusler mod Tyskland
Bundeswehr identificerer fire primære trusler, landet må forberede sig på:
-
Desinformationskampagner, der kan påvirke både politikere, medier og offentligheden.
-
Cyberangreb mod energi, telekommunikation og vitale virksomheder.
-
Spionage i kritiske sektorer.
-
Direkte sabotage mod infrastruktur og forsyningslinjer.
Dermed forbereder Tyskland sig ikke kun på en traditionel militær konflikt, men også på et gråzone-miljø, hvor fjendtlig aktivitet kan foregå længe før et egentligt angreb.
En ny strategisk rolle i NATO
Planens gennemførelse markerer en historisk ændring i tysk sikkerhedspolitik. Fra at være en nation med militær tilbageholdenhed skal Tyskland nu bære hovedansvaret for at sikre, at NATO kan mobilisere hurtigt og effektivt i retning af Østeuropa. Det gør landet til et baglandsforsvar og logistisk brohoved i enhver potentiel storkonflikt.
Afskrækkelse er målet
Selvom OPLAN DEU beskriver mulige krigsscenarier, understreger både tyske og NATO-kilder, at formålet er afskrækkelse: Jo mere robust og forberedt alliancen er, desto mindre sandsynligt er det, at Rusland vil teste NATO’s sammenhold.
Planen er derfor ikke blot en militær manual — den er en politisk markør for et Europa, der igen står over for storstrategiske udfordringer, og som nu må ruste sig til en fremtid, der på ny er blevet uforudsigelig og farlig.
Danish 